Medlemskabet
-Smiley Fitness + Hold gælder til fitness og fitnesshold.
-Smiley Træn med ven gælder til fitness og fitnesshold med mulighed for at medbringe ven (kun fitness). I skal fremmøde samtidig og du skal som kortholder vise os at du har din gæst med. Du skal selv træne for at have ret til at have en gæst med.
-Smiley Fitness Only gælder KUN til fitness + 1 hold pr. måned der kan bookes via receptionen fysisk(ikke tlf.)
-Automat Salg: Du kan, hvis du er over 18år, få tilknyttet mulighed for at købe i vores automat på dit medlemskort med en max kredit på 500kr pr. måned. Den udestående saldo vil blive opkrævet via pbs sammen med dit kontingent.
Medlemskabet er personligt og kan ikke deles eller overdrages.
Alle medlemmer er registreret med foto for identifikation hvilket der gives samtykke til ved underskrivelse af denne kontrakt. Ændringer i persondata skal meddeles straks.
Medlemskortet
Medlemskortet skal altid medbringes, og ethvert besøg skal registreres ved indtjek som det første når du ankommer til centret. Mister eller beskadiger et medlem sit kort, skal det straks meddeles Smiley Fitness som mod gebyr udsteder et nyt kort.
Ved glemt kort kan fremmøde registreres af personalet mod gebyr på kr. 25,-
PBS/Betalingsservice
Ved tilmeldingen betales der kontant for perioden frem til det første træk via PBS. Herefter bliver den månedlige ydelse trukket automatisk hver den 1.
Personer under 18 år og umyndige skal have værgesamtykke samt underskrift. . Personer under 18 kan KUN trækkes på pbs via værges konto.
Smiley Fitness opkræver et gebyr på 8kr. pr. PBS træk som bliver lagt oveni medlemskabsprisen.
PBS betaling og opsigelse af PBS medlemskab
Betales den løbende ydelse ikke til tiden, den 1. enten ved elektronisk banktræk, girokort, mobilepay eller kontant, udsendes en rykker og et rykker gebyr kr. 100.- tilskrives. Gebyr på kr. 30.- tillægges såfremt betalingen sker pr. girokort, mobilepay eller kontant i receptionen.
1. rykker kan udsendes på den afgivne mail adresse. Såfremt Smiley Fitness er tvunget til at overdrage restancen til inkasso via advokat tilskrives gebyr kr. 250.
PBS afmelding – Løbende måned plus 1 måned. Det påhviler medlemmet at kunne fremvise kvittering for korrekt udmeldelse.
Udmeldelsesblanket, samt kvittering udleveres i receptionen. Efter opsigelse kan medlemskabet ikke længere berosættes.
Opsigelse af berosat medlemskab medfører aktivering af medlemskab og herefter opsigelse.
Opsigelse kan kun ske ved personligt fremmøde i centret eller pr. email. Ved E-mail er din opsigelse gældende når din mail er bekræftet af Smiley Fitness. Opsigelse kan ikke ske pr. telefon eller via Sociale medier.
Op/nedgradering af PBS løsning
Det er gratis at op- og nedgradere sin PBS aftale til en anden type PBS aftale.
Opgradering kan ske med øjeblikkelig virkning ved henvendelse i reception. Der betales differencen frem til næste PBS træk. Nedgradering sker med samme varsel som opsigelse (løbende måned+1 måned) også ved henvendelse i receptionen.
Pause
Dit medlemsskab kan sættes på pause imod et gebyr på 79,-. Pausens længde er max 6 mdr. Efter endt pause aktiveres dit medlemskab automatisk igen.
Sættes et PBS medlemsskab på pause efter d. 15. i indeværende måned trækkes der stadig til den først kommende 1.
Forudbetalt kontingent modregnes ved opstart efter pausens ophør og udbetales eller refunderes ikke.
Fitness hold
Fremmøde til holdtræning skal registreres senest 10 min. før start.
Afbud til holdtræning skal ske senest 2 timer før, også hvis du stod på venteliste og kan KUN ske via onlinebookingen eller vores App.
Manglende afbud eller udeblivelse resulterer i et gebyr på kr. 25.- pr. reservation.
SMS servicebesked om oprykning fra venteliste sendes til oplyste telefonnummer.
Ordensregler
- Møder et medlem ikke op til betalt tid med instruktør kan der kun mod ny betaling aftales ny tid.
- Benytter en person uden gyldigt medlemskab Smiley Fitness opkræves kontrolgebyr kr. 500
- En bøde på kr. 500 gives tillige til medlemmer der låner sit kort ud til et ikke medlem.
- Brug af Smiley Fitness faciliteter samt træning og ophold i og udenfor centeret, sker på eget ansvar.
- Smiley Fitness kan ikke drages til ansvar for skader sket i eller udenfor centeret, ej heller for tab af værdigenstande etc.
- Det påhviler medlemmet at medbringe egen hængelås til brug i omklædningen. Skabe er kun til låns under træning og alle låse skal fjernes efter endt træning og vil ellers blive klippet og fjernet af Smiley Fitness Alle skal medbringe og bruge indendørssko og vi anbefaler at bruge et træningshåndklæde
- Sauna må kun benyttes efter grundig afvaskning og der må kun sprøjtes vand på saunaovnen med forstøver i små mængder.
- Alle medlemmer skal rette sig efter personalets anvisninger, og udvise respekt for udstyr og omgivelser, herunder oprydning af udstyr og vægtskiver. Træningstasker må ikke medbringes i træningsarealerne.
- Misbrug af centerets faciliteter og udstyr, samt brud på ordensreglerne vil medføre kompensationsløs bortvisning.
- Hold, holdtider, åbningstider og varsler kan ændres uden varsel af Smiley Fitness. Priser og gebyrer dog med 30 dages varsel.
Doping
Smiley Fitness fører en aktiv doping politik.
Brud på dopinglovgivningen, samt begrundet mistanke herom, giver hjemmel til at ophæve medlemskabet øjeblikkeligt og uden kompensation. Ved nægtelse af, at afgive test betragtes medlemmet som positiv og ekskluderes.
E-mail + SMS
Ved indgåelse af denne kontrakt tilkendegiver jeg at der gerne må sendes service SMS + e-mails til den angivne e-mail / telefonnummer.
Kampagnepriser
Ved speciel tilbud/kampagne ændres prisen automatisk efter kampagneperiodens ophør. Prisen ændres til prisen på det valgte medlemskab via PBS.
Ny app til holdbooking kan downloades nu!
Træningshold
Personlige trænere