Jobbet
Med reference til centerejeren søges en stærk leder, til at varetage rollen som centerleder for Smiley Fitness Hillerød. Stillingen kan være på mellem 28-37 timer/uge. Der vil være 1-2 aftenvagter pr uge.
Du brænder for drifts- og personaleledelse, og du brænder for at skabe en anderledes oplevelse med ekstra fokus på service til vores medlemmer.
Dit arbejde indebærer mange forskelligartede arbejdsopgaver, hvorfor vi forventer, at du er målrettet, prioriterer og styrer dine opgaver, og at du arbejder vedholdende med at nå de aftalte mål.
Dit primære ansvar er:
- At give vores medlemmer en god oplevelse i centeret
- At sikre nye tiltag og en medlemsoplevelse der tiltrækker nye medlemmer og fastholder de gamle
- At oplære, uddanne, lede og motivere vores medarbejdere til at gøre det samme
- At dække ind ved sygemeldinger og lign. Akutte situationer
- At sørge for, at Smiley står knivskarpt hver eneste dag
- At deltage i den daglige drift af centeret ift. service af vores medlemmer, oprydning, rengøring mm.
- At sikre varebestilling og optimal styring af varelager
- At besvare medlemshenvendelser via mail og telefon
- At promovere vores center positivt via SoMe
Din baggrund:
Du har gerne erfaring med ledelse. Du har gerne erfaring med fitnessbranchen, enten som leder, holdinstruktør eller personlig træner men det er ikke et krav. Erfaring med træning og forståelse for fitness er et krav. Du kan også have en baggrund i detail eller restauration.
Dig som person:
Du sætter en høj standard for dit center, og du går forrest som et godt forbillede for vores medarbejdere. Det gælder alt fra service af medlemmer til rengøring.
Du er robust, omstillingsparat og klar på at teste nye tiltag. Du er venlig, smilende, professionel og tålmodig.
Du er god til at prioritere dine opgaver og kan få alt til at gå op i en højere enhed selv i pressede situationer.
Du kan arbejde selvstændigt.
Du tilbydes:
En attraktiv lederstilling med ansvaret for Smiley Fitness i tæt samarbejde med din centerejer, både ift. medlemmer, drift, salg og personale. Du vil blive en del af et ledelsesteam, hvor tonen er uformel og en arbejdsplads præget af gode relationer og rummelighed.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist
20. juli, men der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt til Nikolaj Nielsen på job@smileyfitness.dk